Dukke Lone

Tekst: Halfdan Rasmussen    Musik: Mogens Jermiin Nissen

Am 
Med en vissen  
E7 
anemone
 
i en lille flettet  
Am 
sykurv
 
sidder stakkels dukke  
Dm 
Lone
 
på en  
Am 
bænk på  
E7 
Kongens 
 
 
Am 
Nytorv

Det er nat og alt er stille.
Lone mærker regnens stænken.
Hendes mor har glemt sin lille
søde dukke her på bænken.

Kold er regnen. Kold er tågen.
Alle gaderne er tomme.
Men med et er Lone vågen,
for hun hører nogen komme.

Lone kniber sig i armen.
Er det bare regnens trippen?
Men så kan hun mærke varmen
af et kys på næsetippen.

Det er Lones mor, som glemte
hvad hun ikke glemme skulle,
at små dukker bli’r forskræmte
midt i natteregn og kulde

Over gamle Kongens Nytorv
tripper Lones mor med Lone
i en lille flettet sykurv
med en vissen anemone.

Illustration: Grethe West