Tekst: Halfdan Rasmussen Musik: Mogens Jermiin Nissen
Det er nat og alt er stille.
Lone mærker regnens stænken.
Hendes mor har glemt sin lille
søde dukke her på bænken.
Kold er regnen. Kold er tågen.
Alle gaderne er tomme.
Men med et er Lone vågen,
for hun hører nogen komme.
Lone kniber sig i armen.
Er det bare regnens trippen?
Men så kan hun mærke varmen
af et kys på næsetippen.
Det er Lones mor, som glemte
hvad hun ikke glemme skulle,
at små dukker bli’r forskræmte
midt i natteregn og kulde
Over gamle Kongens Nytorv
tripper Lones mor med Lone
i en lille flettet sykurv
med en vissen anemone.
Illustration: Grethe West